Ved ankomst til Oldtown blev en lokal turistguide rådført omkring busture og andre turistfælder. En klar og enstemmig beslutning blev truffet: vi kan selv komme rundt til det som vi vil se!
Vi begav os ind i Oldtown og blev mødt med noget af det som Feriebaronen husker fra sin barndom foran det sort/hvide husalter lørdag og søndag eftermiddag, mens John Wayne galopperede rundt og skød til højre og venstre med sine seksløbere – små huse med overdækkede verandaer, overdækkede fortov og støvede veje mellem husene.
Noget andet Feriebaronerne mødte genkendte Feriebaronen også fra tidligere: små forretninger som solgte alverdens ubrugelige ting og sager, dimser, stumper og nips – ting som har en gennemsnitlig stykproduktionsomkostning på ½ øre i Kina, og sælges til overpris til tursiterne i Oldtown, San Diego. Denne gang går Feriebaronen dog fri, og ingen køber de frygteligt rædsomme ting i nogen af butikkerne – pyeha!
Der var dog ikke mæthed i Feriebaronernes lejr, så vi prøver med en mexicansk morgenmad – noget ingen af os tidligere har prøvet, så det bliver spændende.
Maden er rigtig god, men smager stadig en hel del af den mexicanske som Feriebaronerne typisk indtager laaaangt senere på dagen. Maria kan ikke lide maden – kun de Nachos som stilles på bordet ved madbestilling, så Feriebaronen indtager også det ’fad’ mad ;-)
I mellemtiden har Rasmus – under sin heftig indskovling af Nachos – fået en stump Nacho på tværs i halsen, og hoster og hakker til den store guldmedalje, han får noget vand, og alt ånder igen fred og ro… Indtil han kyler klatten udover Lillemor, så hun fra brystet til navlen sidder glaceret i en mellemfordøjet substans bestående af nachos, røræg, brød og ris. Rasmus leveres over til Feriebaronen, så Lillemor kan komme på toilet og få vasket svineriet af sig, og imens kommer Rasmus i rent tøj.
Skyndsomt kommer Feriebaronerne ud af restauranten, så personalet kan få ryddet det sidste op.
Derefter en tur rundt i de historiske bygninger i Oldtown, hvor nogen er søgt indrettet som de var for flere århundreder siden. Det slår Feriebaronen at sengene er ret korte, ligesom dørene ikke er ret store, så den gang ville Feriebaronen have været en kæmpe i mere end en forstand – sjovt at tænke på at menneskerne generelt er blevet så meget højere at en fyr som den gang havde været en høj mand, nu bare er lille…
På den ejendom vi ser på virker det som om der har boet flere familier sammen og at der har været flere tyende til rådighed for de fastbeboere. Desuden er der flere rum i ejendommen hvor der er altre , ligesom der befinder sig et decideret kapel på ejendommen. Ligeledes virker det som om man var nødsaget til at bevæge sig ud for at komme fra det ene rum til det andet, da næsten ingen af rummene i ejendommen er forbundets med hinanden – spændende, for det er helt sikkert ikke en løsning man har lavet fordi man ikke vidste bedre, nej, der må have været et formål med det….
Efter turen rundt i Oldtown siddes der igen op i Suburban’en for nu skal Feriebaronerne besøge en af de turistattraktioner som Feriebaronen havde set allermest frem til; U.S.S. Midway. Siden Danmarks Radio for mere end 30 år siden sendte en dokumentar om livet ombord på et amerikansk hangarskib mens Rod Stewart raspede sig igennem ’I am Sailing’ har et besøg på et hangarskib været et stort ønske. Det ønske blev bare forstærket af at have set U.S.S. Nimitz 6 gange i Mørkøv Kino for 25 år siden. Siden var det jo Tom C. i Top Gun som holdt liv i drømmen. Så der blev kørt stærkt for at komme til havnen for at borde det store hangarskib.
Vi var heldige at finde en plads på den billigere offentligere parkering og smed mønter i til knap 2 timers betalt parkering. På U.S.S. Midway kommer man ind i skibet hvor hangaren for flyene befinder sig. Det er et ret stort rum, så familien skal lige tisse af inden turen på skibet kan begyndes. Lillemor og Maria tager hurtigt fat, og Jacob, Rasmus og Feriebaronen kommer lidt efter, da alle informationerne om diverse ombygninger af skibet, våbensystemer og fly er vældigt interessante. U.S.S. Midway blev færdigt kort efter afslutningen af 2. verdenskrig, så det nåede ikke at deltage i den sidste af de store verdenskrige. Det til trods har skibet en masse historie bag sig, og har senest – og inden pensioneringen i 1992 – været med i den første golfkrig, hvor skibets besætning og fly udgjorde en væsentlig styrke og forskel og sikrede de allierede en sejr over Saddams styrker.
Feriebaronen får hurtigt et klart billede af forholdene nedenfor landingsdækket på hangarskibet - meget stor respekt til matroserne og piloterne som under missioner og togter må have levet i dagligdag hvor varme/kulde og klaustrofobi konstant og hele tiden truer med at have indflydelse på humør og performance.
Uden at have set hele skibet, kan jeg godt forestille mig at flere i skibets levetid må være faret vild i den sande labyrint af gange på diverse nedre dæk.
Efter turen i skibet mødtes Feriebaronerne igen i hangaren.
Der bliver taget billeder af børnene som piloter i diverse flycockpit, hvorefter Jacob og Maria ville en tur i flysimulator. Først en testtur ved styrpind og gashåndtag, derefter ind i selve simulatoren. Flysimulatoren er et cockpit i glasfiber monteret på en robot af en slags. Cockpittet har plads til 2 personer som har hver deres håndtag til at styre ’flyet’ med – skift mellem piloterne kunne ske inde fra cockpittet via tryk på en knap. Udefra kunne Lillemor, Rasmus og Feriebaronen følge med ved at observere flysimulatorens bevægelser samt en skærm hvor både Jacob og Marias ansigter og overkroppe kunne ses.
Jeg vil tro at der gik i omegnen af 3 sekunder før styring blev givet fri til de unge piloter in spec før de begge hang med hovederne nedad. Turen varede vel små 5 minutter, og de 3½ minut gik med at hænge med hovedet nedad – heldigvis grinede de begge så det var en lyst. Da de steg ud gik det op for Feriebaronen at flere turister på U.S.S. Midway havde fulgt med i Jacob og Marias tur i simulatoren. Griner nok!
Derefter gik turen op på landingsdækket hvor flyene og helikopterne også stod til fuldt skue.
Det var en pragtfuld samling fly, og havde det ikke været for en utålmodig familie havde Feriebaronen også taget sig tid til at høre historier, erfaringer og genfortællinger som krigsveteranerne på dækket underholdt med. Men der var træthed i udtrykt i forskellige former, så NÆSTE gang vi kommer til San Diego skal der afsættes rigtig god tid til historielytning, fordybelse og kiggeri J
De tre bomber på flyet er ingenting mod den 'bombe' som står ved siden af :-)
Det er tid til at tage afsked med U.S.S. Midway og statuen af sømanden der varmt kysser sin kæreste ved hjemkomst efter togter på verdenshavene.
Familien var blevet sulten så for at sikre at Rasmus også fik noget at spise valgte Feriebaronerne at tage Downtown San Diego på italiensk restaurant – La Strada - for at spise.
Så skete det naturligvis – en eller anden kvindelig tosse sætter sig ved siden af Feriebaronerne og udbreder sig om at hendes hund har følelser lige som mennesker… Det kan undre at nogen stadig – trods diverse videnskabelige beviser – giver deres kæledyr menneskefølelser og ligeså –refleksionsevner….? Stik den hund en skål vand og noget opblødet tørfodder, det er hvad den har godt af. Jamen, jamen, JAMEN!?!
Feriebaronens dejlige, smukke og glade hustru - Lillemor!
Måltidet var dejligt, og alle var i stort humør.
De store børn bestiller deres første Creme Brulee, og kan faktisk godt lide denne fine dessert - en dessert som Feriebaronen først begyndte at værdsætte efter vores gode veninde Trine serverede den perfekte Creme Brulee i svigerbassernes sommerhus til en af vores madklubaftner - dejlig sprød og kandiseret på toppen og ufatteligt cremet i midten - MUMS!
Feriebaronerne forlod La Strada mætte. Derefter tilbage til hotellet, for at hvile og sove. Inden da kom Maria og Jacob lige en tur i poolen mens Lillemor lagde Rasmus til at sove på hotelværelset. Derefter vin og øl for de voksne på terrassen.
Endnu en dejlig dag på denne fantastiske ferie!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar