Torsdag
Helle og Lars har igen fået en super god idé. De er med i en nordisk forening, der har købt en hytte ved Lake Tahoe tæt ved Nevada i 2.000 meters højde. De har tidligere være ved hytten om vinteren, da hytten lige oppe i bjergene hvor der er adgang til flere skisportssteder i både Californien og Nevada. Lars booker tre værelser i hytten fra torsdag til lørdag.
Helle og Lars har igen fået en super god idé. De er med i en nordisk forening, der har købt en hytte ved Lake Tahoe tæt ved Nevada i 2.000 meters højde. De har tidligere være ved hytten om vinteren, da hytten lige oppe i bjergene hvor der er adgang til flere skisportssteder i både Californien og Nevada. Lars booker tre værelser i hytten fra torsdag til lørdag.
Helle skal desværre være i San Francisco hele torsdag på en konference i forbindelse med hendes arbejde. Konferencen omhandler nystartede virksomheder, som her kan komme og forelægge deres gode ideér. Planen er at hun tager et fly fra San Francisco torsdag aften og Lars vil så henter hende i Reno kl. 21.30.
Rune og mig har pakket vores kufferter onsdag aften, da vi skal direkte fra Lake Tahoe videre til Napa om lørdagen. Onsdag viser sig at være en udfordring for familien Petersen, da de ønsker familien har til Noas skolestart ikke er blevet opfyldt. Da hans børnehaveklasse er om eftermiddagen, og der bliver ikke umiddelbart oprettet nogle børnepasningsordning om formiddagen. Øv - irriterende. Helle og Lars har hvert år et familiemedlem der skal gå i High school boende. Til næste år skal Helles fætters datter Lærke bo hos dem. Denne onsdag får Helle og Lars af vide at der er nogle problemer med udstedelse af visum til Lærkes lange ophold hos Lars og Helle, så betalingen af hele skoleopholdet skal gennemføres for at den amerikanske ambassade vil udstede Lærkes visum. Både Helle og Lars slå koldt vand i blodet, og Lars får udskrevet en check på omkring $8500, som skal afleveres næste dag.
Lars arbejder i vinindustien, og har ikke meget ferie, alligevel vælger han at holde fri både torsdag og fredag, således at vi kan tage tidligt afsted til Lake Tahoe. Da Lars har fået puslespillet til at gå op med Lærke og hendes visum og high school-ophold, kører vi fra huset i Fresno. Det er helt underligt at forlade huset, som har dannet rammer for nogle dejlige dage i gode venners selskab.
Da turen til Lake Tahoe tager omkring 5-6 timer, har Lars planlagt at vi deler turen op i to etaper. Lars er alene voksen i deres bil, så vi bliver enige om at vi tager Mia og Rasmus i vores bil. Noa, Maria og Jacob køre med Lars, som har mulighed for at vise film på en stor skærm i bilen.
Der går ca. 10 min. før at Mia og Rasmus vil have de samme biler og der opstår lidt uenighed på bagsædet. Jeg hopper derfor om til dem, og sætter mig i midten. Vi storhygger med at læse bøger og synge børnesange, mens Rune tager høretelefoner på. Da bilen er ret tørstig, skal vi hurtigt have benzin på, derfor stopper vi ved den første tank, hvor der også købes lidt mad og drikkevarer. Lars kommer med blå gatorade til både Rasmus og Mia. Lars siger, at jeg nok skal være lidt opmærksom på hvor meget Mia drikker. Den er jeg helt med på, men jeg havde dog ikke forstillet mig at Mia kunne tømme 70 cl. Gatorade på 5 min., dette betyder ca. 5 tissepauser frem til Sacramento.
Da vi parkerer vognen når højrebagdør lige at stifte fysisk bekendtskab med bilen ved siden af - den er desværre helt ny, så Lars må ty til - det er Mia som i et uopmærksomt øjeblik kom til at lukke døren op med et svuptag. Der udveksles visitkort mellem Lars og damen med den nye rubinrøde bil - nu med skrammer. Der er heldigvis ikke sket noget med Suburban'en - det kun Kia'en der har lidt skade!
Vi får parkeret bilerne i Sacramento og går en super hyggelig tur i Old Town, som minder meget om en by fra en cowboy-film. Vi finder et hyggeligt sted og får lidt frokost. Rasmus spæner rundt sammen med Mia og de syntes, at det er lidt en fest at vi holder en pause fra bilturen.
Efter vores Sacramento-stop tager vi videre og der gå ikke ret lang tid før både Rasmus og Mia sover godt i deres autostole.
Turen til Lake Tahoe er megaskøn, vi kører langs bjergene, ser dybe dale og brusende floder. Det er et meget smukt landskab og forventningerne bliver større og større til vores ophold i hytten. Jeg sætter meget stor pris på at Helle og Lars vil tage os med op til "deres hytte". Jeg kan godt forstå hvis de syntes at det er lidt hårdt at have alle os fem boende og lidt opslidende for dem at bruge alt deres sparsomme fritid sammen med os, men jeg nyder deres selskab og håber at resten af ugen forløber lige så godt som starten af ugen. Vi nærmere os hytten, som ligger få minutter fra Lake Tahoe. Det er en stor hytte, der er bygget på pæle pga. det kuberede terræn. Der er kanondejligt i hytten, og nogle dejlige værelser. Noa og Mia ved lige hvor skabet med legetøj er, så der bliver slæbt legetøj frem. Det har været en super hyggelig tur op til hytten, det eneste minus var at Jacob havde fået spildt rødt Gatorade i Lars og Helles nye Lexus - på deres lyse gulvtæppe i bil, øv hvor var det bare ærgeligt. Lars mente at det måske kunne gå af ved næste bilrens, jeg krydser finger på at det lykkes, ellers må de sende os en regning.
På vej op til hytten blev der handlet til lidt aftensmad, pizza som bare skulle varmes i ovnen. Efter maden tager Lars afsted efter Helle. Rune og mig hygger lidt med børnene før Rasmus, Mia og Noa kommer i seng. Jeg læser en bog og synger et par sange for Mia og Noa hvorefter de lægger sig til at sove, super nemt. Maria går også rimelig tidlig i seng, mens Jacob gerne vil se krigsfilm - Enemy At The Gates. Da Helle og Lars kommer tilbage sidder vi og får lidt god rødvin mens Helle fortæller om sin dag og Lars fortæller om den fartbøde han fik på vej tilbage til hytten, surt.
Det er dejligt da hovedet rammer puden, og der går ikke mange sekunder før alle sover godt efter en dejlig dag.
Fredag
Maria og Noa er tidligt oppe, derfor har Helle været hos bageren og hentet lækker morgenmad og juice, mens Lars var ude at cykle i bjergene. Vi hygger stille og roligt fredag morgen med morgenmad og alle børnene kommer op. Helle og Lars vil gerne vise os det smukke område hytten ligger i og vi hopper derfor i bilerne og kører op i bjergene. Det er vildt smukt, at køre oppe i bjergene og se ned på Lake Tahoe, planen var at parkere bilerne og gå en tur i bjergene, men alle parkeringspladserne er fuldt optaget. Mange amerikanere holder ikke lange ferier på en uge og mere, derimod holder de mange forlængede weekender. Dette var helt tydeligt at mange holdt en forlænget weekend lige i denne weekend.
Efter en dejlig natur-køretur, stopper vi ved stranden ved Lake Tahoe City, vildt med en strand i 2000 meters højde. Der er en kæmpe legeplads ved stranden, så alle børnene kan lege både ved/i vandet og på legepladsen. Maria, Rasmus, Rune og Lars gå op i byen hvor de finder nogle gode sandwich, som vi spiser på stranden. Det er bare en dejlig dag. Både Rune og Lars bliver lidt rastløse, og muligheden for at shoppe får Rune, Jacob og Lars til at køre til en nærliggende by. I mens hygger Helle og jeg os på stranden sammen med børnene. Helle møder en veninde fra Fresno som sammen med familien besøger en anden familie ved Tahoe. Veninden fortæller, at det er et fantastisk sted, de har fundet udad at børnene kan blive passet mens de skal vandre om dagen, og de kan blive passet et andet sted mens de voksne kan mountainbike om aften. Befolkningen i Tahoe er generelt med sportige og kostbevidste.
Efter en dejlig natur-køretur, stopper vi ved stranden ved Lake Tahoe City, vildt med en strand i 2000 meters højde. Der er en kæmpe legeplads ved stranden, så alle børnene kan lege både ved/i vandet og på legepladsen. Maria, Rasmus, Rune og Lars gå op i byen hvor de finder nogle gode sandwich, som vi spiser på stranden. Det er bare en dejlig dag. Både Rune og Lars bliver lidt rastløse, og muligheden for at shoppe får Rune, Jacob og Lars til at køre til en nærliggende by. I mens hygger Helle og jeg os på stranden sammen med børnene. Helle møder en veninde fra Fresno som sammen med familien besøger en anden familie ved Tahoe. Veninden fortæller, at det er et fantastisk sted, de har fundet udad at børnene kan blive passet mens de skal vandre om dagen, og de kan blive passet et andet sted mens de voksne kan mountainbike om aften. Befolkningen i Tahoe er generelt med sportige og kostbevidste.
Vi har tidligere på ugen hørt Maria og Jacob om de havde lyst til at være babysitter fredag aften, for Rasmus, Mia og Noa, såfremt de alle tre sov. De voksne vil nemlig gerne ud og spise sammen uden børn. Det ville de gerne og vi fik aftalt en pæn hyre, som mange amerikaske babysitter ville være misundelige over. For at være sikre på at de tre små ville sove om aften, var planen at de bare skulle få lov til at give den gas på stranden uden middagslur.
Helle og jeg kører tilbage til hytten med børnene, og lidt efter kommer drengene også. Både Helle og Lars får en lur, da de har været tidligt oppe. Planen forløber som den skal, og da Rasmus og Mia sover, og Noa er i nattøj, mobiltelefonen testet for signal, tager vi fire voksne afsted med to flasker af Lars' super-rødvin. I USA må man gerne medbringe sin egnen vin så længe man også køber vin på stedet. Lars har tidligere reserveret bord på en konge restaurant lige ud til Lake Tahoe, SunnySide.
Vi får et perfekt bord udenfor med udsigt udover søen. Jeg har helt sommerfugle i maven, og ser frem til at kunne sidde og nyde et dejligt måltid mad sammen med min mand og gode venner, uden at skulle løbe rundt efter Rasmus, SKØNT. Vi bestiller fire forretter (babyback ribs, friturestegte gourgette-pinde, tun tatar-tacos og noget vi ikke kan huske hvad var....), som vi deler sammen med en flaske god Sauvignon Blanc. Vi får bagefter nogle super hovedretter, Helle og mig får dagens fisk "hellefisk", mens Rune og Lars får store bøffer. Vi sidder og storhygger med dejlige vine og skønt mad mens solen går ned. Det er en meget smuk solnedgang, der ledsages af kold vind. Så vi bliver enige om at spise dessert og drikke kaffe indenfor i sofagruppen ved pejsen. Der er dog ikke ild i pejsen, vi deler en enkelt kæmpe dessert, mens vi får snakket om hvad der vigtigt her i livet, hvad der er af fordele og ulemper ved at bo i USA, og om hvad hvilke venner betyder for os hver især. Det er en fantastisk aften, som sætter prikken over en superuge, hvor vi har været sammen med gode gamle venner. Jeg føler, at venskab er en værdi som der skal sættes mere pris på, at jeg håber, at vi vil opleve lignende aftner sammen med Helle og Lars igen i nær fremtid.
Bilen bliver stående på parkeringspladsen, da rødvinsmængderne har været store og vi går hjem. Da det er køligt bliver der gået til op ad de stejle veje i høje hæl, superdejlig tur. Vi kommer hjem til Maria og Jacob der storhygger med film og chips. De syntes, at det er dejligt at vi har været så længe væk, da de får penge pr. time. Vidunderligt at alt er gået godt derhjemme i hytten. Tak for endnu en fantastisk dag på en vidunderlig ferie.
Lørdag
Lørdag morgen vågner Rasmus tidligt kl. 6, så med søvn i øjnene og et dunkende hoved står jeg op. I stuen møder vi Helle, Noa og Mia. Både Helle og jeg kan godt mærke, at vi fik vin dagen før og at vi ikke har sovet ret mange timer. Da både Rasmus, Mia og Noa er fulde af energi, bliver vi efter morgenmaden enige om at tage de tre små med ned for at hente bilen foran restauranten, så kan Lars, Rune, Maria og Jacob få et par ekstra timers søvn. Det er en dejlig tur ned til Sunnyside Restauranten. Rasmus går de tre kilometer næsten selv, mens Mia og Noa skiftes til at køre på cykel, gå og sidde på Helles skuldre. Da vi 1,5 time senere kommer hjem er der stadigvæk ikke liv i hytten, da alle fire stadig ligger i deres senge.
Ved 11 tiden begynder der at komme liv. Vi får pakket vores ting og lavet lidt let rengøring før vi må kramme hele familien Petersen mange gange og sige farvel. Det er helt vemodigt at tage afsted efter alle disse dejlige dage. Vi vil meget gerne sige et stort tak til alle fire for at vi måtte besøge jer og I har gjort opholdet i Fresno til en kæmpe oplevelse både at se jer alle fire, bo i jeres hjem, jeres planlægning og engagement i Marias fødselsdag, fundet frem til softguns spillene, opholdet i hytten ved Lake Tahoe, ja alt - I er bare dejlige alle fire kæmpe knus fra Os
Ingen kommentarer:
Send en kommentar