lørdag den 23. juli 2011

Min 40 års fødselsdag

Min 40 års fødselsdag den 1. juli 2011



Da Maria torsdag aften gav mig et kys og sagde "godnat mor 39 år", kan jeg godt mærke at jeg ikke helt er parat til at blive "gammel". Hvorfor er 40 år sådanne en hård alder, det er jo bare et tal. Jeg har hørt at andre giver deres liv et statustjek. Jeg tænker lidt over mit liv, og når den konklusion at jeg har et fantastisk liv. Jeg er gift med mit livs kærlighed, fået tre fanatiske dejlige børn, har en super dejlig familie, de bedste venner og et dejligt arbejde - jeg kan ikke forstille mig et andet liv. Jeg tror, at det er vigtigt at nyde de perioder i ens liv, som virker perfekte. Jeg sidder her på vores ferie, i LA og skal til at fejre min 40 års fødselsdag - liv krise, nej tværtimod jeg glæder mig til at holde fødselsdag med min mand og vores guldklumper. Rune og børnene har planlagt dagen, så jeg kan bare slappe af og nyde dagen.
Min fødselsdag er allerede blevet fejret to gange, første gang havde min mor og svigermor lavet en overraskelsesdag som fødselsdagsgave. Det møde min chef havde planlagt viste sig at være med min mor og svigermor. De tog mig med ind til byen hvor de havde planlagt en vidunderlig dag med massage, middag, teater og drinks. Jeg blev super forkælet. Den anden gang var vores årlige fødselsdagsweekend, hvor Kathrine, Freja, Maria og jeg holdte fælles fødselsdag for vores forældre og søskende med familie, det var som altid en dejlig weekend.





Fredag morgen bliver jeg vækket med fødselsdagssang, og Rune fortæller at jeg skal gå ud i karbad, mens Rune, Maria og Jacob køber morgenmad og dækker bord. Der er et kæmpe badekar i lejligheden, men mulighed for boblebad. Jeg fylder karet, jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har været i karbad. Dejligt at sidde her i det varme vand, dysserne i badekaret virker ikke, så det bliver ikke boblebad, men det gør ikke spor. Jeg sidder i karbad, 40 år, sommerfugle i maven og kan høre børnene dække bord.
Vi får dejlig morgenmad med melon, brød og ost. Jeg er meget spændt på hvad der skal ske i løbet af dagen. Rune fortæller at jeg får en fødselsdagsgave senere… spændende.

Vi har en dejlig formiddag i lejligheden. Maria spørger meget til hvad jeg tror der skal ske, og jeg kan godt se på hende, at hun glæder sig meget til dagen. Skønt at have sådanne en dejlig datter, der glæder sig på sin mors vegne. Det er dejligt at blive 40 når jeg elsker mine nærmeste så højt, og de er der for at fejre mig. Jeg kan ikke helt huske min mors 40 års fødselsdag om morgen, men jeg mener at huske, at hun holdt fest om aften. Jeg glæder mig til at give hende et kram og høre om hendes fødselsdag og tanker omkring denne dag.

Omkring kl. 11 tager vi fra lejligheden, og alle er meget hemmelighedsfulde. Vi kører rundt i LA og jeg bare nyder følelsen af, at skulle overraskes. Efter noget tid parkeres bil og vi går ind i en Christian Louboutin skobutik. Rune fortæller, at min fødselsdagsgave er at vælge et par sko - vildt - alle disse smukke sko, det bliver svært at vælge. Maria og Jacob forsøger at underholde Rasmus, hvilket er en lidt svær opgave da han er fyldt med energi. Jeg går rundt blandt alle disse smukke sko, og begynder at spørge efter min størrelse. Det viser sig hurtigt, at lige min størrelse er en mangelvare, og den søde hjælpsomme dame forsøger at komme med skonummer der ligger omkring min størrelse og med andre modeller. Jeg finder et par kanon flotte sko, som de har i min størrelse, men de er desværre også de dyreste sko. Prisen på skoene ligger meget langt væk fra noget der er opnåelig. Jeg prøver resten af de tre par sko de har i min størrelse, og den søde dame mener hver gang at skoen passer, at de er de perfekte par til mig. Jeg syntes desværre ikke helt at nogen af disse tre sko er særlig pæne, så det ender med at vi forlader forretningen uden at købe noget.

Vi køre videre på denne dejlige dag, jeg sidder og nyder LA. Rune fortæller, at det er frokosttid og vi parkere bag en lille cafe. Rasmus er faldet i søvn, men vi får lagt ham i klapvognen så han kan sove videre. På cafeen får vi nogle dejlige sandwich, jeg nyder at se hvordan Maria, Jacob og Rune bliver mere og mere spændte. Jeg ved at der foregår noget hemmeligt, men hvad det er, kan jeg ikke helt gennemskue. Rune virker lidt fjern, og på et tidspunkt rejser hans sig og siger han skal hente noget i bilen. Maria, Jacob og jeg snakker hyggeligt sammen, mens Rasmus sover. Jeg kigger udad vinduet og der kommer en storsmilende Rune kørende i en Porsche Boxster. Maria og Jacob nærmest jubler, og vi går ud på gaden hvor vi finder et bord. Maria og Jacob fortælle at jeg skal hoppe ind i bilen og køre en tur med Rune, imens vil de kigge efter den sovende Rasmus. I Porschen fortæller Rune at det er min fødselsdagsoverraskelse, jeg nyder at sidde ved siden af og mærke suset. Rune fortæller, at jeg kan køre i bilen med børnene på skift, hvis jeg har lyst. I det jeg endnu ikke har kørt i LA centrum, hvor der er tæt trafik på 4-6 sporet motorveje og ikke kender området, syntes jeg, at det er federe at sidde ved siden af end selv at skulle styre. Tanken om at fare vildt i LA eller smadrer en Porsche Boxster med en af børnene virker ikke helt tiltalende. Samtidig ved jeg godt, at det er en af Runes store drømme at kører rundt i sådan en lækker bil. Rune virker heller ikke ked af, at det bliver ham der sidder bag rattet mens vi andre skiftes til at sidde ved siden af. Det er en kanon overraskelse og jeg vil nok i fremtiden tænke på min 40 års fødselsdag, hver gang jeg ser en Porsche Boxster.
Rasmus vågner fra sin middagslur og han fik hurtigt store øjne, da han ser sin far i en "fed bil". Navnet Porsche lærer han hurtigt, og han syntes det er en fest at få lov til at sidde i denne bil. Vi sidder de næste par timer på denne cafe, og skiftes til at køre med i Porschen.

Da Porschen er afleveret tilbage vender vi tilbage til lejligheden. Før jeg fik af vide at Rune havde planlagt noget på min fødselsdag, havde jeg foreslået at vi kunne tage på steak-house og spise fødselsdagsmiddag. Derfor havde Rune og børnene planlagt at vi skulle grille store bøffer på altanen, men da der ikke var mere gas på gasgrillen, hentede Rune mad på en nærliggende restaurant. I mens Rune kørte efter mad, tog vi andre badetøj på og hoppede i poolen. Det var dejligt at ligge der og plaske i det bløde vand, efter en varm dag.







Da Rune kommer hjem får vi dejligt mad og vin, efter maden ligger jeg Rasmus til at sove. Imens retter Rune an til en vinsmagning. Han har købt 4 flasker vin, der er indpakket i sølvpapir. Jeg skal så gætte drue, område og årstal. Jeg må indrømme at jeg gættede en hel del, men jeg var meget heldig, således at jeg gætter 9 rigtigt udad 12 spørgsmål

Resultatet af vinsmagningen:

1. (Pinot Noir, Napa Valley, 2002) forkert årstal det var 2008
2. ( Pinot Noir, Santa Barbara, 2008) Forkert årstal det var 2009
3. ( Cabernet Sauvignon, San Diego, 2008) forkert område Napa
4. (Syrah, Santa Barbara, 2009) forkert årstal 2008

Det har været en super dejlig dag. At være på ferie med sin mand og børn, komme helt ned i gear og så holde sin 40 års fødselsdag i LA er toplækkert. Jeg fik ingen kriser, faktisk syntes jeg at 40 år er en ok alder. Jeg tror, at jeg kan vende mig til denne alder. Jeg ved positivt, at Rune nok skal minde mig om min alder så ofte han kan komme af sted med det, så mon ikke at jeg har vænnet mig til tallet før min næste fødselsdag. Jeg vil meget gerne sige stort tank til min dejlige mand og mine vidunderlige børn for denne dag.

1 kommentar: