Det betød lidt forsinkelse, og siden vi havde aftalt med ejeren at vi allerede ville tage af sted omkring kl. 0900, kom hun over for at afvikle nøgleoverdragelse og depositum. Feriebaronen var ved at bakke Suburban’en ud, da hendes vogn parkerede bagved.
Ejeren var netop kommet hjem fra Anchorage i Alaska, hvor hun havde været til hendes svogers begravelse – tragisk trafikulykke under en parade: http://www.bentalaska.com/2011/06/remembering-james-crump/. Hun var noget påvirket over den tragiske begivenhed, og man bliver automatisk mærket af at stå overfor et menneske som skal udstå at miste nogen på en så meningsløs måde som hun havde mistet sin svoger gennem mere end 10 år. Feriebaronen ved hverken fra eller til og kan naturligvis kun udtrykke sin beklagelse og dybe medfølelse omkring den sorg som ejeren oplever. Overdragelsesforretningen bliver en akavet, men hurtig omgang; penge overleveret i kontanter og besked om at nøgler til ejendommen kan ligges på en puff i udestuen ved afgang.
Suburban’en er nu godt læsset med diverse indkøb, madvarer og drikkevarer. Adressen på hotellet indtastes på NaviGon – det giver en rejsetid på ca. 2 timer og 15 minutter. Herefter indstilles den på ’Smuk tur’ og rejsetiden forlænges til 5 timer og 20 minutter. Ingen problemer tænker Lillemor og Feriebaronen for mange havde anbefalet turen langs Stillehavet fra Los Angeles til San Diego, som en fantastisk smuk tur med et væld af muligheder for at stoppe og nyde strande og aktiviteterne på stranden og i vandet. 15 minutter efter afgang viser det sig at NaviGons vurdering af smuk tur ikke falder sammen med Feriebaronernes opfattelse af samme.
NaviGon dirigerer Suburban’en igennnem nogen af de mest usle færdselsårer i Los Angeles-bydelen Long Beach og varmen og solskinnet til trods stinker området af håbløshed, fattigdom og kriminalitet. Det er en stærk kontrast ifht. det liv familien tidligere har oplevet i Pacific Palisades, Santa Monica og Hollywood. Helt naturligt falder samtalen ind på emner så som narkomisbrug, afledt kriminalitet, bander og fattigdom og alle lærer lidt om held, muligheder og indstilling.
NaviGon dirigerer Suburban’en igennnem nogen af de mest usle færdselsårer i Los Angeles-bydelen Long Beach og varmen og solskinnet til trods stinker området af håbløshed, fattigdom og kriminalitet. Det er en stærk kontrast ifht. det liv familien tidligere har oplevet i Pacific Palisades, Santa Monica og Hollywood. Helt naturligt falder samtalen ind på emner så som narkomisbrug, afledt kriminalitet, bander og fattigdom og alle lærer lidt om held, muligheder og indstilling.
Men efter ca. en times tid med kørsel i ghetto-områderne i Long Beach og andre skumle bydele skabes der enighed i führer-bunkeren om at indstillingen på GPS skal ændres tilbage, så NaviGon igen kører med indstillingen ’Optimal’. Det betyder rejsetiden barberes ned med mere end 50% og ankomst på hotellet i San Diego forventes blot 2 timer og 15 minutter senere!!!!
Turen bliver ikke som ellers planlagt langs stillehavskysten, men tages ind over land, og de oplevelser som ellers var stillet familien i udsigt på den strækning må udestå til næste gang turen går til Californien på ferie.På vejen ind i San Diego nordfra bemærker Feriebaronen at det ser ud som om der befinder sig en hel del amerikansk militært ildkraft omkring familiens kommende midlertidige residens. Og inden længe bekræftes dette ved et ’vue’ over havnen i San Diego som lægger kaj og moler til RIGTIGT mange af den amerikanske flådes overflade fartøjer; fra motortorpedobåde (det ligner de i hvert tilfælde) over missilkrydsere til hangarskibe. Desuden ligger der lige for enden af Coronado-halvøen en flybase, så beboerne i San Diego føler sig sikkert sikre når de lægger sig til at sove om aftenen/natten ;-)
Hotellet er ganske enkelt lige en tand bedre, smukkere beliggende og mere luksuriøst end hotellet i Oxnard, og man havde – trods bemærkningen ’lowest possible price’ på den interne reservationsslip (det spottede Feriebaronen ved check-in ;-)) - placeret os på et værelse med delvis havudsigt…!? Da Feriebaronen blev informeret om dette blev han en smule skeptisk, da Lillemor og han i fællesskab havde valg en pooludsigt fra – og dermed mulighed for at overvåge familiens guld under afvikling af leg og pjat i poolen - for at få en udsigt over havet og havnefronten. Dertil kom at familien skulle opleve 4th of July the american-way under opholdet i San Diego, og derfor skulle netop udsigten være i orden. Så efter at have parkeret Suburban’en tæt ved værelset på 3. sal i hotellets bygning 5, blev værelset inspiceret inden bagagen blev læsset af i tilfælde af at en officiel klage skulle indgives over den værelsesplacering Feriebaronerne havde fået. Det viste sig at den delvise havudsigt, spillede en meget lille rolle, da havudsigten var ganske rigelig og Feriebaronen kunne fra vinduet spotte hele 3 nye hangarskibe fra U.S. Navy i havnefronten – FAN-F..KIN’-TASTISK!!!
Bagagen blev hældt af og transporteret op til værelset, hvor minimal udpakning fandt sted, for alle var interesserede i at komme i poolen.
Pool’en
Ja, en pool var der jo ikke tale om; snarere 3 pools og 2 spa. En voksenpool – hvor det kun var voksne der måtte bade, en familiepool hvor familierne holdt til og kunne pjaske, slås og pjatte. Og endelig en pool som kun var til børn. En spa til de voksne og en spa til børnene! Valget faldt naturligt nok på familiepoolen, og 2 solsenge samt håndklæder til alle blev afhentet i den dertil indrettede reol.
De store børn kastede sig straks i vandet mens Feriebaronen, Rasmus og Lillemor var lidt langsommere…. Og det var så her personalet så deres snit til en genialitet; de spurgte om nogen ville have noget at drikke; yessørs – efter en lang køretur og udpakning – 2 cocktails til Lillemor og Feriebaronen, og dermed var vi reelt ikke længere køredygtige, og skulle dermed finde et sted på Hotellet at spise!!! Det blev til noget eksotisk amerikansk cocktail-værk hvor Lillemors desværre smagte bedst. For inden længe havde en af de klodsede teenage-piger som serverede væltet Lillemors gyldne cocktail – og da vi ikke helt kunne huske hvad vi havde bestilt, fik vi noget andet stads i stedet – uden beregning, naturligvis - som ikke smagte heeelt så godt som den oprindelige. Ned kom det dog og det blev til at par fornøjede timer sidst på eftermiddagen ved poolen. Lillemor havde købt en badering til Rasmus som han meget hurtigt lærte at bruge til at holde ham oven vande i poolen. Dertil kom nogen vinger, som han så ikke brød sig synderligt om at have på. Men han boltrede sig rundt i poolen og kastede sig frygtløst ud fra først øverste trin på trappen til poolen og siden fra poolkanten – totalt vandhund og vildt grineren J
De store børn kastede sig straks i vandet mens Feriebaronen, Rasmus og Lillemor var lidt langsommere…. Og det var så her personalet så deres snit til en genialitet; de spurgte om nogen ville have noget at drikke; yessørs – efter en lang køretur og udpakning – 2 cocktails til Lillemor og Feriebaronen, og dermed var vi reelt ikke længere køredygtige, og skulle dermed finde et sted på Hotellet at spise!!! Det blev til noget eksotisk amerikansk cocktail-værk hvor Lillemors desværre smagte bedst. For inden længe havde en af de klodsede teenage-piger som serverede væltet Lillemors gyldne cocktail – og da vi ikke helt kunne huske hvad vi havde bestilt, fik vi noget andet stads i stedet – uden beregning, naturligvis - som ikke smagte heeelt så godt som den oprindelige. Ned kom det dog og det blev til at par fornøjede timer sidst på eftermiddagen ved poolen. Lillemor havde købt en badering til Rasmus som han meget hurtigt lærte at bruge til at holde ham oven vande i poolen. Dertil kom nogen vinger, som han så ikke brød sig synderligt om at have på. Men han boltrede sig rundt i poolen og kastede sig frygtløst ud fra først øverste trin på trappen til poolen og siden fra poolkanten – totalt vandhund og vildt grineren J
Feriebaronerne var efterhånden blevet ret sultne og planer for aftnens middag blev drøftet – valget faldt på en tur i hotellet Bistro-restaurant. Det var vældigt hyggeligt med fin betjening, og god mad til pengene – dog var Maria og Jacob noget skuffede over kids-buffet… L Rasmus inhalerede pasta bolognese og indtil flere tallerkner variationer af melon, og dermed fik han lidt mere energi.
Da Rasmus var færdig med at spise forlod han bordet, og skulle på udfordring. Lillemor kaldte ham an og beder ham bliver og vente på os andre. Den lille 2 årige fyr vender sig om og siger og sender Lillemor et værdigr, stolt og viljefast blik og sagde; NEJ, MOR! Gæsterne ved bordet ved siden af - som er en amerikansk familie; far, mor og 2 børn - bemærker Feriebaronernes mindste medlems opførsel, og er VILDE med det. De flår sig mens de bemærker at Rasmus' værdighed minder meget om Joe Pesci's i Martin Scorsese-filmen Goodfellas... Manden mener at vi skal checke bagagerummet på bilen for at se om der skulle ligge nogen lig der, for det blik og den attitude signalerede helt sikkert at det kunne være tilfældet... Vi sporer en massiv udvikling i Rasmus' personlighed og udtryksform :-)
For at sikre at Feriebaronerne var helt oppe på beatet med festivitasen i anledning af 4th of July dagen efter blev information om hvad der var planlagt af aktiviteter og hændelser indhentet hos Concierge; parader i downtown San Diego, middag på hotellets fine restaurant samt fyrværkeri udover bugten var blandt disse spændende ting. Parade og fyrværkeri blev valgt som det Feriebaronerne ville dagen lave dagen efter.
For at sikre at Feriebaronerne var helt oppe på beatet med festivitasen i anledning af 4th of July dagen efter blev information om hvad der var planlagt af aktiviteter og hændelser indhentet hos Concierge; parader i downtown San Diego, middag på hotellets fine restaurant samt fyrværkeri udover bugten var blandt disse spændende ting. Parade og fyrværkeri blev valgt som det Feriebaronerne ville dagen lave dagen efter.
Derefter gik turen tilbage gennem poolområdet og ind for at inspicere teenage-værelset, kids-værelset samt game-værelset. Specielt game-værelset var noget som børnene synes var rigtigt fedt – og her kom de efterfølgende – til deres store fortrydelse – til at bruge mange penge på ligegyldigheder….
Tilbage på værelset, og børnene blev dels puttet og dels lagt i seng, hvorefter Lillemor og Feriebaronen indfandt sig på hotelværelsets altan for at nyde havudsigten med Pinot Noir i vinglassene.
Imens Lillemor og Feriebaronen udveksler enigheder om hotelværelsets og hotellets fortræffeligheder, spotter Feriebaronen at flere og flere gæster indfinder sig på deres værelser i bygning 4 – de fleste kvinder. Det virker som om at straks de træder indenfor på hotelværelset og døren smækkes tyres skoene af og nederdele, toppe og BH’er kyles hen i værelsets fjerneste hjørne. Herefter en i t-shirt eller pyjamas. Feriebaronen bliver først sådan rigtig opmærksom på dette mønster efter et stykke tid, og får i den periode set maddepoter som kunne brødføde mindre landsbyer på det afrikanske kontinent.
Ikke længe efter er der dog et par som vælger at give den max. gas på hotelværelset i laaang tid og over flere omgange med lys på og fratrukkede gardiner… Spas ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar