Dagen og aften før havde Rune og jeg brugt til at forberede mad og gaver.
Maria havde valgt, at hun ville have amerikanske pandekager, røræg og kage til morgenmad. Maria startede dagen med at få fremført en fødselsdagssang inden hun stod op.
Vi havde dækket morgenbord og lavet gavebord. Det var en dejlig glad Maria der fik åbnede hende gaver med hjælp fra Rasmus.
Rasmus havde glædet sig i flere dage til at give Maria de gaver han havde "købt", bland andet en lyskæde, armbånd og øreringe. Jacob havde fundet, hans gave i Gator Park i The Everglades; en multi kniv, hvor der står Maria på. Maria fik herudover flere øreringe, hårprodukter, en pung, høretelefoner mm. Maria blev superglad for gaverne og for chokoladekagen med jordbær på toppen.
Vejret var selvfølgelig fantastisk
Efter morgenmaden fik Maria et bad i vores spa bad, mens vi andre ryddede op.
Maria bestemte tempoet og hvad vi skulle, så vi spillede uno og var ved både poolen og stranden.
Om aften tog vi det pæne tøj på og tog til Waterside Shops på den fine Restraurant Tuscan Grille og fik et godt måltid italiensk inspireret mad.
og så hjem igen
Det var en dejlig dag for os alle. Maria strålede og var en smuk, glad og dejlig 13-årig pige, som vi alle fire elsker højt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar