Efter vores opvågen påbegyndtes sortering af indkøb, fjernelse af prismærker og andre klistermærker på de købte gevandter samt pakning i vores 2 nye store bløde tasker med fast bund og rulleskøjtehjul. Heldigvis kunne taskerne ikke fyldes op - men det skal sikkert nok komme ;-) Efter alle børnene var vågnet gik turen til morgenmadsrummet, hvor vi undervejs erfarer at Leo's café og restaurant er den lokale ordensmagts foretrukne doughnut og kaffe-pause sted. Hele 3 køretøjer er parkeret i nærheden af restauranten. Jacob og Feriebaronen bliver enige at de våben hvor kun lige piberne kan skimtes skal undersøges nærmere efter morgenmaden.
Hotellet serverer turens hidtil værste morgenmad.
Men det var bare at inhalere, da Feriebaronen og Lillemor havde besluttet at turen skulle gå til Hearst Castle lige efter afgang - det var en tur på blot 2 km, og så ville vi være der. Ingen af de store børn havde dog lyst til at se Hearst Castle, og så måtte de jo tvinges afsted. Argumentet var; nu er vi tæt på, så det skal vi se!
Inden der drages af inspiceres ordensmagtens skydevåben i den ene patruljevogn - det er en M16 bliver Jacob og Feriebaronen enige om.
Afsted mod Hearst Castle, hvor vi desværre erfarer at det ikke ligger lige for, og at man skal vælge en bestemt (eller flere) guidet tour (e). På de guidede ture lægges der ud med en lang tur i bus mod slottet som ligger på toppen af en høj og meget facinerende bakke. Det ligger med en helt fantastisk udsigt, over diverse former for landbrugsland og klipperne ved stillehavet og bag dem den uendelige kulisse som stillehavet er på disse kanter. Vi bliver imidlertid enige om at ingen af børnene ville kunne klare dels ventetiden til at vi kunne komme afsted på selve turen, dels den lange bustur og endelig ikke ville fatte interesse i den drøm, indsats og ressourcer som skulle til for at kunne realisere Hearst Castle. Derfor reduceres vores Hearst Castle besøg til en runde af 30 minutters varighed i besøgscentret.
Hvis man kommer forbi gives der i besøgscentret en ganske fint idé om hvad der er gjort ved etableringen af ejendommen og siden under forbedringer og udviddelser af ejendommen. Det er ganske enkelt fantastisk, og vil helt sikkert være et sted som Feriebaronen og Lillemor skal besøge næste gang vi kommer forbi de kanter af USA.
Vi havde på forhånd lavet en aftale med vores gode venner Lars og Helle om at mødes med dem til frokost senere på dagen. Lars og Helle drog til USA for at gøre en tilværelse her for omtrent 8 år siden, og vi har kun fået set dem et par gange siden da. Så det bliver spændende at skulle mødes med dem og deres 2 børn og høre hvad de har berevet tiden med og snakke med børnene. Derfor får vi plottet målet for køreturen ind i GPS'en på telefonen og retter snuden af Suburban'en mod Pismo Beach. Køreturen er beskedne 55 minutter, så vi får lidt mulighede for af nyde den smukke stillehavskyst undervejs - det er begyndt at lysne, så mulighederne er væsentligt bedre end aftnen før.
Ankomsten til Pismo Beach afslører at Lars havde ret i hans vurdering af stedet da han til Mia sagde; det er ligesom Gilleleje! Superhyggelig lille flække med en masse hvide træhuse foran en promenade ud til en mindre bugt mod stillehavet. Solen bragede bare ned, men en kold vind som virkede som om den kom fra nord reducerede temperaturen i de åbne områder af byen. I læ var temperatuen god og varm - som vi havde håbet vejret havde været det hele tiden hjemmefra. Mens Feriebaronen på byens lille parkeringsplads pakker stumperne ud af Suburban'ens voldsomt store bagagerum - som jo dagen inden nærmest er fyldt helt op til overtrækkelige dækken - skimter han i højre øjenkrog et følge; det er en høj mand med kasket og 2 børn - et lille lyshåret barn og et lidt større mørkeblond barn.. Der er ingen tvivl i Feriebaronens bevidsthed, det er Lars som leder hans børn ud af parkeringspladsen. Feriebaronen vinker, som om vi plejer at mødes her - sådan Hey-agtigt... En gang til, og så vinkes der tilbage fra det lille følge. Det er dem! Rigtigt dejligt at se Lars igen, og fantastisk at hilse på Lars' og Helles velopdragne børn.
Hurtigt findes legepladsen lidt udenfor parkeringspladsen, så alle børnene kan få luft og mulighed for at lære hinanden lidt at kende.
Lars og Helles børn hedder Noa og Mia. Noa taler fint dansk og Mia forstå dansk - det viser sig at hun imponerer meget, da hun i en alder af blot 3 år formår at forstå at Rasmus ikke fatter så meget engelsk endnu, så hun forsøger sig i kommunikation på dansk. FLOT! De kommer hel fantastisk godt ud af det sammen - allerede fra starten. Mia elsker små børn, og Rasmus elsker hendes interesse, legelyst og omsorg.
Familien Munkøe er dog blevet sultne da den ringe morgenmad ikke fylder meget på det fremskredne tidspunkt, så der findes en frokost restaurant på første paket, og vi får bestilt noget mad til 'alle' - Lars og hans følge har næsten lige indtaget hot dogs, så Lars håber på at kunne snacke på sine egne børns rester. Snacke-taktikken lykkes, men det bliver på Marias nacho-rester der snackes. Rigtigt dejligt og hyggeligt.
Herefter en tur på stranden, hvor Jacob, Noa og Lars hopper i de kolde bølger, mens Rasmus og Mia 'sopper'... Feriebaronen og Lillemor tager en tur som livredder og forsøger at overskue børnene og deres færden omkring på stranden og i det kolde havvand.
I mens får Lillemor snakket lidt med Helle på hotelværelsets balkon, mens Feriebaronen agerede bademester og overvågede de badende med en Corona i hånden :-)
Vi snakker om hvilke erfaringer Lars og Helle har med besøgende fra tidligere, og afstemmer forventninger til vores ophold hos dem i Fresno senere på ferien. Der er masser af muligheder og vi glæder os alle til at mødes og hygge omkring hinandens selskab, god mad og gode vine. Jacob formår at gøre det helt klart hvad der er hans primære interessefelt lige pt. - våben og softguns, så det får vi se om der kan laves noget omkring det når vi er i Fresno....?
Herefter begiver familien Munkøe sig igen ned i Suburban'en, for nu skal vi nå Carpinteria lidt tidligere, så gårsdagens scenarie ikke udspiller sig igen. Så nu skal der prygles landeveje! Det bliver dog ikke til en lang tur, da alle er sultne. Rasmus er så sulten at han bliver umulig, så vi holder ind ved en Liquor-store hvor der ligger en Pasta & Pizza restaurant overfor. Det har vist sig at når der serveres pizza, men særligt pasta for Rasmus, så kan han rent faktisk spise en hel del. Det er fint, for det virker som om han har tabt sig på turen indtil nu. Der bestilles 2 pizzaer og 2 pastaretter, hvor Rasmus bare spiser igennem af begge typer retter, det er fint for der er rigeligt af begge... Under måltidet bliver han dog ramt af damphammeren, og han falder nærmest i søvn med snuden ned i pastaen.
Indtagelsen af pasta og pizza følges op med indkøb af rødvin - J. Lohr Falcons Perch Monterey County Pinot Noir - samt New Belgium Fat Tire øl til afslutning af denne etape af turen senere på aftnen.
Vi drager af fra 'forstæderne' til Pismo Beach og indstiller os på et par timers kørsel mod vores hotel ved Carpinteria. Inden da indstiller Feriebaronen lige GPS'en på 'Smuk tur' - hvilket gjorde turen omkring 15 km længere og køreturens varighed forøges med beskedne 20 minutter. Umiddelbart virkede det overskueligt, men det skulle vise sig at være en fejlvurdering af rang. Feriebaronen var lige lagt fra land, og havde sat sig godt til rette i det behagelige lædersæde bag rattet, da en Starbucks passeres... Endnu en fejlvurdering af Feriebaronen og Lillemor, da det besluttes at holde ind ved den næste Starbucks på vores vej - yeah right... Der kommer jo ikke nogen Starbucks på 'Smuk tur'!
Feriebaronen har ikke kørt mere end 1 time før strabadserne fra dagen før indfinder sig, og Lillemor for første gang overlades rattet og kontrollen over Suburban'en... At det skulle komme dertil havde Feriebaronen alligevel aldrig troet, men alt andet var mere uansvarligt. Der skiftes positioner i køretøjet og Lillemor lægger raskt fra land - Feriebaronen lægger passagersæde ned - heldigt at Maria har indfundet sig på 3. sæderække, så der er endnu bedre plads for alle at boltre sig/sove på. Lillemor tager 45 minutter bag rattet, og fortæller efterfølgende at hun har rundet adskellige bjergetoppe med hårnålesving og hvad har du. Det er hvad indstillingen 'Smuk tur' resulterer i - hårnåle, landveje og bakker i vildskab - men i mørke er det jo ligegyldigt.
Igen kommer Feriebaronen bag rattet og Carpinteria og hotellet findes - Holiday Express Hotel & Resort. Det er turens hidtil bedste værelse. Børnene lempes i seng, og Feriebaronen og Lillemor nyder hver en Fat Tire - super øl af Ale-familien, ikke så sød som nogen, ikke så bitter som IPA, men et fint mix, og pænt læskende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar