Vi kom afsted i den voldsomme Volvo - havde aftalt med naboen at han hentede den på stationen og kørte den retur til K8 - og var fra starten pressede på tiden. Men ved ankomst viste DSB sig fra den 'nådige' side og toget var forsinket.... Så nåede vi det, MEN ville vi nå at checke rettidigt ind i CPH? Med 15 min. forsinkelse kom vi afsted, og herefter var der ikke nogen nævneværdige forsinkelse fra DSB's side. Vi har fundet helt frem i toget, hvor ingen endnu har spyet på gulvet - super, men vi værger os alligevel ved at lade Rasmus spurte rundt.
At sidde med sine børn i S-tog og Metro på et tidspunkt af ugen og et tidspunkt på døgnet hvor man normalt ville overrislet i vildskab, er både 'ildevarslende', anstrengende men også interessant. Jeg kunne ikke undlade at forsøge mig med at analysere på de unges relationer og sindstilstande... Hvem er forelsket i hvem? Hvem er udenfor, og hvem benytter sig af 3. mands fuldskab? Hvornår knækker kæresteparret, der lige har indtaget de sidste par bidder af en Big Mac og en Cheeseburger i Metroen, sig? Deres blege ansigter og røde øjne indikerer at der ikke er længe til... Manden fedtsveder allerede... De når at stå af inden nogen knækker sig.
Parret som virker som om de lige har mødt hinanden - og der er pretty-boy-fyren der spiller hard-to-get. Kvinden der mere eller mindre desperat forsøget at skabe forbindelse og fælles hygge. De mere end let overrislede piger i lårkorte nederdele og bare fødder der tumler rundt hver gang toget stopper og sætter i gang. Gruppen og piger som i toget falder i 'snak' med et par 2.G'ere, og den ene af pigerne scores på turen ml. stationer i Metroen. Efterhånden fyldes Metroen mere og mere af ferierejsende og mennesker som skal på arbejde i CPH... Meget facinerende!
Det gik fint og fornemt i ved check-in og sikkerhedskontrol - tak for en godt organiseret, planlagt og udført proces omkring dette til CPH og deres fremragende og løsningsorienterede personale. Det er ikke lige nemt for en familie med 3 børn af komme rundt og igennem det hele på en travl sommerferieafrejsedag, men det gik smooth. Vi indtog morgenmaden i Novia lounge (der desværre er underombygning) efter at have handlet de obligatoriske blade og bøger i bladshoppen (desværre ikke nogen interessante vinblade, så det må vi komme efter her i Californien).
Flyturen fra CPH til Paris går vist fint - Feriebaronen har trukket hætten på hoodien godt ned overøjnene og knalder allerede brikker inden flyet er lettet. Maria gør det samme, mens Jacob bare blunder længere fremme i flyet - de store børn :-)
Logistikken omkring forbindelsesfly i CDG (Paris) viser sig heldigvis også at være utroligt velfungerende, og trods bare 95 minutter til skift til flyet mod San Francisco (SFO) kan vi sætte og os slappe af ved gaten 45 minutter før afgang. Det er først her vi kigger ud af vinduet og ser at det er den nye Airbus A380 vi skal flyve med - verdens hidtil største kommercielle flyvemaskine. Billederne af den viser desværre ikke helt dens enorme størrelse.....
Desværre er flyet fra CDG til SFO forsinket i afgang grundet strejkende lufthavnspersonel. Men der er ikke andet at gøre en kick-back og slappe af.
Vi leger med tanken om hvilke konsekvenser det har for vores ankomst til San Francisco og hvad det betyder for vores bagage - gør nok ikke noget hvis den forsinkes lidt... :-)
Selv med billetter monkey-class på turen er flyet helt fantastisk indrettet, med individuelle underholdningssystemer, så tiden ombord ikke føles så lang. Rasmus tror dog at controlleren til underholdningssystemet er en telefon, så han 'ringer' hjem til mormor, farmor, morfar og bedstefar flere gange, men de tager desværre ikke telefonen :-) Han bliver naturligvis træt af at blive ved med at få fat på folk der ikke svarer deres telefoner, så er det heldigt at Lillemor har købt en film med Bumle fra filmen Cars, og vi har hele 2 PC'ere med til at afspille dem på under turen til SFO. De bliver set mange gange - i hvert tilfælde mere end 5 gange...
Det er dejligt at se hvordan Maria og Jacob klarer sig fint med det franske flypersonale alene.
Til sidst må alle - bortset fra Jacob - overgive sig til trætheden og vi sover nogen timer i sæderne. Feriebaronen nyder at bruge rejsekraven, ørepropper, øjenmasken og hætten på hoodien - det skaber fred og ro!
Da vi vågner igen lover kaptajnen på AF084 at vi trods forsinkelsen i afgang fra CDG ikke bliver nævneværdigt forsinket i ankomst til SFO, og at vejret på ankomstlokationen er fint; varmt og let diset.
Heldigvis har vi gjort vores forarbejde godt hjemmefra (udfyldt ESTA'er for alle samt sikret at Air France også havde alle vores semipersonlige detaljer etc.), så vi kommer let gennem paskontrollen, selvom både Feriebaronen og Lillemor for børnene havde skitseret et billede af den amerikanske paskontrol som værende fasistiske, hårdhændede, humorforladte, grænsepsykotiske og skydegale personer med hang til brug af fysik fremfor dialog i bestræbelserne på at sikre de amerikanske borgere mod de 'fremmede'. Det var en meget hyggelig og venlig pas-'officer' der lukkede os ind i Guds Eget Land.
Til at starte med så det ud som om det franske jordpersonel i CDG havde indfriet vores forventninger om ineffektivitet og mangel på logistisk styring, men faktisk fik vi hurtigt 3 af 6 stykker bagage. Vi fandt paraplyklapvognen. Så kom det femte stykke bagage..... Men det sidste stykke bagage kom aldrig... Meldt til Air France og afsted ud af bagagemodtagelseshallen - mod den lejede bil.
Mere om det i næste indlæg.
God historie =;-)) Glæder os til næste afsnit -
SvarSletDesværre for Rasmus var vi ikke hjemme - lad ham prøve igen!!
Og hvor er Jacobs frisure flot, den klæ'r ham vældig godt.
Rigtig mange knuzer til jer alle fem fra Farmor og Bedstefar